Dagsordenssætning
Journalistik former ikke kun svarene. Den former også, hvilke spørgsmål der bliver stillet, hvilke enkeltsager der bliver repræsentative, og hvem der får rollen som ekspert, modpart eller problem.
Hvad vi følger
Hvilke transrelaterede historier prioriteres, og hvilke dele af transpersoners liv forbliver journalistisk usynlige?
Hvem får lov at tale om transpersoner, og hvor ofte får transpersoner selv mulighed for at definere deres erfaringer og interesser?
Vi skelner mellem neutral ordbrug og reel dagsordenssætning. En artikel kan være sprogligt korrekt og stadig overtage sin problemformulering fra en organiseret kampagne.
Enkeltsager registreres i sammenhæng, så det bliver muligt at se, når de samme typer konflikter og argumenter vender tilbage.
Afgrænsning
At et medie giver en stemme plads, dokumenterer platforming. Det dokumenterer ikke, at redaktionen deler alle dens synspunkter, og det dokumenterer heller ikke i sig selv politisk kausalitet.
Dokumenterede spor
Den første medieundersøgelse følger Dorte Tofts tilbagevendende transrelaterede arbejde, hendes Berlingske-platform og hendes egne beskrivelser af internationale referencefelter.
Dorte Toft offentliggjorde, at hun var indstillet til Berlingskes Fonsmarkpris, og gengav en begrundelse, som fremhævede hendes arbejde om transrelaterede spørgsmål, kvinder og unge. Denne registrering dokumenterer Tofts egen gengivelse af indstillingen. [1]
Dorte Toft oplyste, at hun var vendt tilbage til Berlingske med en månedlig klumme fra august 2025. I samme indlæg beskrev hun detransition, omklædningsrum, retssager om køn og DBU som centrale emner i sit transrelaterede arbejde. [1]
I et indlæg om at stoppe sin faste klumme beskrev Dorte Toft, at Berlingskes daværende debatredaktør Pierre Collignon i 2022 havde inviteret hende til at skrive månedligt for avisen. [1]
Dorte Toft beskrev, at hun i flere år havde fulgt det, hun kalder transideologien, blandt andet ved at studere udviklingen i Storbritannien, USA og Canada, og kritiserede samtidig DR, TV 2 og Politiken for efter hendes vurdering at dække emnet ensidigt. [1]
Direkte udenlandsk reference i politik
Den 14. november 2024 henviste Dina Raabjerg eksplicit til Cass Review under førstebehandlingen af B12. Det er et stærkere dokumenteret led end blot lighed mellem dansk og britisk retorik, fordi den udenlandske reference fremgår direkte af Folketingets referat. Se B12 og netværksoversigten.