dokumenteret faktum
Tre centre for voksne og én national funktion for børn og unge
Sundhedsstyrelsen angiver tre højt specialiserede behandlingssteder for voksne: København, Odense og Aalborg. For personer under 18 år findes kun én højt specialiseret national funktion i København.
Vurdering: Den geografiske koncentration er i sig selv ikke dokumentation for utilstrækkelig behandling. Den betyder dog, at kapacitet og ventetid på få enheder får direkte betydning for den praktiske adgang til behandling i hele landet.
Kilder: [SST 2023] [Rigshospitalet 2026]
dokumenteret regeringspolitik
2026-planen støtter patienter omkring CKI og finansierer forskning i ungdomsbehandling
LGBT+ handlingsplanen 2026-2029 viderefører supplerende psykosocial rådgivning til personer med kønsidentitetsforhold, som er på venteliste, i udredning eller behandling ved Center for Kønsidentitet. Finansieringsaftalen afsætter 1,6 mio. kr. til rådgivningen. Et andet initiativ styrker forskning i langsigtede bivirkninger ved hormonbehandling til personer under 18 år via Forskningsreserven for 2026.
Vurdering: Rådgivningen er udtrykkeligt et supplement til det eksisterende behandlingssystem og dokumenterer derfor ikke øget CKI-kapacitet eller kortere ventetider. Forskningsinitiativet er heller ikke et behandlingsstop: planen beskriver fortsat, at mindreårige ved vedholdende og langvarig uoverensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet kan modtage stop- og krydshormoner, samtidig med at den kalder viden om langsigtede bivirkninger sparsom og vil styrke evidensgrundlaget.
Kilder: [Regeringen / Miljø- og Ligestillingsministeriet 2026] [Regeringen / Det Konservative Folkeparti 2026]
syntese
Ventetider på over to år er dokumenteret i Odense og rapporteret i Aalborg
CKIO oplyser aktuelt, at ventelisten er estimeret til mere end to år før det videre afklaringsforløb kan begynde. Aalborg Universitetshospital oplyser selv, at ressourcemangel giver længere ventetid; en regional nyhedsartikel fra juni 2026 angiver gennemsnitligt cirka to et halvt år fra henvisning til behandlingsstart og 788 personer på venteliste.
Vurdering: Kildegrundlaget er ikke lige stærkt for de to tal: Odense-tallet kommer direkte fra centret, mens det konkrete Aalborg-tal foreløbig bygger på sekundær rapportering. Sundhedsstyrelsens egen vidensafdækning fra 2025 konstaterer samtidig, at den samlede ventetid ved landets tre centre ikke er offentligt tilgængelig. Det står i tydelig spænding med 2018-vejledningens mål om et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid.
Kilder: [OUH] [AAUH] [MinByHjallerup 2026] [SST / Rambøll 2025] [SST 2018]
forskningskontekst
Flerårig ventetid er ikke administrativt neutral
Et nederlandsk mixed-methods studie fra 2024 fandt, at lange ventetider på kønsbekræftende behandling var forbundet med psykosocial belastning, dårligere helbred, øget brug af sundhedsydelser og større ulighed. Sundhedsstyrelsens danske vidensafdækning beskriver samtidig lang ventetid som den hyppigste angivne årsag til at søge hormoner uden om det offentlige system blandt relevante respondenter.
Vurdering: Det udenlandske studie kan ikke fastslå en dansk effektstørrelse eller bevise, at alle observerede problemer skyldes ventetiden. Sammen med de danske patientdata viser det dog, at flerårig ventetid ikke bør behandles som et rent administrativt mål: den kan påvirke både helbred, adfærd og ulighed i adgang til behandling.
Kilder: [Lancet RH Europe 2024] [SST / Rambøll 2025]
dokumenteret undersøgelsesfund
Lange ventetider er den hyppigste angivne grund til at skaffe hormoner uden om systemet
I Sundhedsstyrelsens vidensafdækning fra 2025 havde hver fjerde respondent erfaring med at anskaffe kønshormoner uden om det offentlige danske sundhedsvæsen. Blandt 109 respondenter, der havde gjort det eller ønskede at gøre det, angav 61 procent lang ventetid som en central årsag.
Vurdering: Undersøgelsen er en convenience sample og kan ikke bruges til at estimere andelen blandt alle transpersoner i Danmark. Den kan derimod dokumentere et mønster blandt de adspurgte: ventetid er den hyppigst rapporterede årsag til at søge hormoner uden om det offentlige system, og de kvalitative interviews beskriver selvmedicinering både før første udredningssamtale og før behandlingsstart.
Kilder: [SST / Rambøll 2025]
dokumenteret faktum
Den nationale ungdomsfunktion blev organisatorisk flyttet i 2024–2025
I 2023 havde Sexologisk Klinik den koordinerende rolle i det landsdækkende samarbejde og modtog henvisninger. Region Hovedstaden beskrev i august 2024, at funktionen gradvist skulle forankres i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center gennem efteråret og være fuldt forankret dér i starten af 2025. Fra 1. februar 2025 blev henvisninger for personer under 18 år sendt til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg.
Vurdering: Omlægningen flyttede den organisatoriske forankring og indgangen til forløbet ind i børne- og ungdomspsykiatrien. Den flyttede ikke selve hormonbehandlingen til KKBU: den aktuelle institutionsside beskriver, at endelig stillingtagen til medicinsk behandling sker i samarbejde med Vækst og Reproduktion, som varetager behandlingen. De offentlige kilder dokumenterer derimod ikke i sig selv, hvorfor omlægningen blev besluttet, eller om de kliniske kriterier blev ændret.
Kilder: [Region H 2023] [Region H 2024] [Rigshospitalet 2026] [Region H 2026]
dokumenterede årstal
Meget få unge startede hormonbehandling allerede før omlægningen
I 2022 blev 352 børn og unge henvist til udredning, 22 blev samme år henvist videre til hormonbehandling, og 7 startede hormonbehandling. I 2023 blev 300 børn og unge henvist til udredning, mens færre end 10 startede hormonbehandling. Sundhedsministeren beskrev i begge sammenhænge udviklingen som udtryk for en mere tilbageholdende eller restriktiv dansk tilgang.
Vurdering: Tallene viser, at den stærkt begrænsede brug af hormonbehandling var etableret før KKBU overtog den koordinerende funktion i 2025. Derfor kan den lave behandlingsandel ikke uden videre tilskrives reorganiseringen. Årsopgørelserne er heller ikke en egentlig kohorte: henvisninger og behandlingsstarter samme kalenderår er ikke nødvendigvis de samme personer.
Kilder: [FT 2023] [FT 2024]
dokumenteret sammenstilling · forklaring mangler
Den planlagte skala lå under de foregående års henvisningstal
I 2022 blev 352 børn og unge henvist til udredning, og i 2023 var tallet 300. Da Region Hovedstaden i august 2024 beskrev den nye landsdækkende funktion, forventede den at se ca. 100–200 børn og unge årligt fra hele landet. Et stillingsopslag fra august 2026 oplyser desuden, at KKBU følger omkring 200 børn og unge og beskriver funktionen som et mindre team.
Vurdering: Tallene kan ikke uden videre behandles som samme mål: "at se" 100–200 årligt er ikke defineret som et loft over henvisninger, og "omkring 200" i 2026 er et aktuelt antal fulgte patienter, ikke et årligt flow. Men planlægningsmaterialet beskriver en årlig skala på 100–200 på et tidspunkt, hvor de seneste offentliggjorte henvisningstal lå omkring 300–350. Det offentlige materiale forklarer ikke forskellen. Det oplagte dokumentationsspørgsmål er derfor, hvilke efterspørgselsprognoser, visitationsforudsætninger og kapacitetsberegninger der lå bag planlægningen af den nye funktion.
Kilder: [FT 2023] [FT 2024] [Region H 2024] [Region H 2026]
dokumenteret ramme · datamangler
Efter omlægningen er den faktiske adgang fortsat svær at efterprøve
KKBU beskriver støttende samtaler som et tilbud til de børn og unge, der følges i centret. Patienter, hvor der vurderes at være indikation for kønsmodificerende behandling, tilbydes yderligere udredning, og en eventuel medicinsk behandling besluttes sammen med Vækst og Reproduktion. Rigshospitalet beskriver fortsat pubertetsblokkere og kønshormoner som mulige behandlinger. I marts 2025 oplyste sundhedsministeren samtidig, at den primære behandling er psykosocial, og at meget få børn og unge starter hormonbehandling.
Vurdering: Det offentlige materiale gør det derfor muligt at fastslå, at medicinsk behandling formelt findes, men ikke hvor tilgængelig den reelt er efter reorganiseringen. Der mangler let tilgængelige aktuelle årstal for henvisninger, visitation, ventetid, viderehenvisning til Vækst og Reproduktion og opstart af pubertetsblokkere eller kønshormoner. Det er netop de data, Projekt Loke vil forsøge at indhente.
Kilder: [Region H 2026] [Rigshospitalet] [ISM / FT 2025] [Rigshospitalet 2026]
dokumenteret systemproblem · modgående politisk eksempel
Juridisk køn og anatomibaseret screening passer ikke automatisk sammen
I juni 2026 behandlede Folketinget to spørgsmål om livmoderhalskræftscreening efter juridisk kønsskifte. Den ene fejltype er irrelevante indkaldelser til personer uden relevant anatomi; den anden er, at transpersoner med relevant anatomi og mandligt personnummer ikke automatisk indkaldes og selv må opsøge screening.
Vurdering: Sagen viser en konkret praktisk følge af, at kønsspecifikke screeningssystemer bruger personnummer som proxy for anatomi. Den er samtidig vigtig som modgående politisk dokumentation: DF-sundhedsordfører Jan Herskov efterspurgte udtrykkeligt en digital løsning, der automatisk indkalder relevante transpersoner. Ikke enhver transrelateret intervention fra et parti, der andre steder støtter restriktioner, har derfor samme politiske retning.
Kilder: [FT 2026a] [FT 2026b]
dokumenteret parlamentarisk proces
Påstande om manglende ungdomsadgang blev løftet ind i Sundhedsudvalget i 2026
En gruppe forældres henvendelse af 24. juni 2026 blev registreret i Sundheds- og Ældreudvalget som en henvendelse om manglende adgang til udredning og behandling for transkønnede børn og unge. Marie Brixtofte (V) bad derefter ministeren kommentere henvendelsen og dens fem forslag punkt for punkt; endeligt svar blev registreret 27. august.
Vurdering: Dokumentkæden viser, at spørgsmålet om reel adgang efter omlægningen fortsat var en aktuel parlamentarisk sag i 2026. Registertitlerne dokumenterer emnet og processen, men Projekt Loke gengiver ikke de fem konkrete krav eller ministerens detaljerede svar, før vedhæftningerne er særskilt verificeret.
Kilder: [FT 2026a] [FT 2026b] [FT 2026c]
