Redaktionelt grundlag
Projekt Loke er et dokumentationsprojekt. Troværdigheden afhænger derfor mindre af skarpe formuleringer end af, at læseren kan kontrollere grundlaget for dem.
Vi foretrækker Folketingets dokumenter, partiernes egne udgivelser, myndighedsmateriale, domme, organisationers egne tekster og direkte optagelser. Sekundære kilder bruges til kontekst og til at finde materiale, men erstatter ikke en tilgængelig primærkilde.
En kilde dokumenterer ikke mere, end den faktisk viser. Vi skelner mellem en persons egne ord, en institutions officielle position og vores analyse af et mønster.
En kilde dokumenterer, hvor en oplysning eller relation kommer fra. Når en rapport, retningslinje eller anden tekst selv bliver et tilbagevendende referencepunkt, kan den få en materialenode. Kritik, modkritik, faglige svar, mediedækning og politisk brug knyttes da til selve materialet, mens de underliggende kilder fortsat dokumenterer hver relation. Relationstyperne holdes adskilt, så et høringssvar ikke automatisk bliver til en tilbagevisning, og en politisk henvisning ikke bliver til faglig støtte.
Citater får dato, afsender og sammenhæng. Når et udsagn kan ændre betydning med den omkringliggende tekst, henviser vi til hele dokumentet eller den relevante passage.
En enkelt sag kan være vigtig, men bruges ikke alene som bevis for en bred udvikling. Påstande om tendenser bygges på kronologi, gentagelse, koordination eller andre dokumenterbare forbindelser.
Projektet behandler ikke alle påstande som lige plausible alene fordi de findes på hver sin side af en konflikt. Dokumentation, faglig konsensus og kildens kvalitet vægter højere end symmetri.
Væsentlige faktuelle fejl, ændrede vurderinger og opdateringer registreres. En rettelse skal gøre materialet mere efterprøvbart, ikke bare gøre den tidligere version usynlig.
Sampling og denominatorer
Enkelte artikler kan dokumentere, at en bestemt framing eller transmissionskæde findes. De kan ikke alene sige noget om, hvor almindelig den er. Derfor registrerer Projekt Loke strukturerede medieprøver som selvstændige sampling frames med begivenhed, fast tidsvindue, målmedier og verificeringsstatus for hvert målmedie.
Der findes en observation i det faste vindue med tilstrækkelig kilde- eller arkivdokumentation til offentlig registrering.
Der findes et plausibelt eller sekundært spor, men ikke nok dokumentation til at behandle det som en offentlig observation.
Der er ikke fundet en sikker observation med den anvendte adgang og søgeprotokol. Det er en dækningsstatus for søgningen — ikke bevis for, at mediet ikke dækkede begivenheden.
De publicerede observationer kan altid kobles tilbage til prøvens fulde målmedieliste, så læseren kan se både fund, delvise spor og åbne huller.
Kildekvalitet
Materialer og direkte materialerelationer mærkes med fire strukturerede felter. Felterne beskriver forskellige egenskaber og må ikke læses som en samlet rangliste over, hvilke konklusioner der er "rigtige".
Uafhængig betyder, at ophavsmanden ikke er den institution eller part, hvis materiale vurderes. Bestilt · uafhængig udførelse bruges, når arbejdet er bestilt af en aktør, men udført af et særskilt team. Institutionel ophavsmand bruges til en institutions egne regler, planer, domme eller retningslinjer. Faglig/interesseret part bruges til eksempelvis høringssvar fra organisationer med en direkte faglig eller politisk interesse.
Angiver om den konkrete tekst har gennemgået journal-peer-review. Ikke relevant bruges til dokumenttyper som domme og politiske handlingsplaner, hvor journal-peer-review ikke er et meningsfuldt kvalitetskriterium.
Stærk, moderat og begrænset vurderer den konkrete analyses systematik, transparens og efterprøvbarhed — ikke om dens konklusion passer med Projekt Lokes øvrige materiale. Ikke relevant bruges, når dokumentet primært har juridisk eller politisk autoritet frem for en empirisk metode.
Primær dokumentation er originalteksten til den institutionelle handling, regel, dom eller position, der beskrives. Evidenssyntese sammenfatter eller genanalyserer underliggende forskning. Kommentar / fortolkning vurderer, kritiserer eller forsvarer andet materiale. En tekst kan derfor være peer-reviewed kommentar uden at være primær evidens.
Relevans vurderes kun i forhold til den konkrete påstand eller relation: direkte, væsentlig eller kontekstuel. En metodisk stærk kilde kan derfor være dårlig dokumentation for en påstand, den ikke undersøger direkte.
Når en materialerelation bruges til en særlig vigtig eller omstridt påstand, kan posten have en særskilt påstandsvurdering. Den registrerer om kilden understøtter, understøtter delvist, bestrider eller ikke understøtter påstanden, plus relevans og en lokal vurdering af metodisk styrke. Et override ændrer ikke kildens faste egenskaber som peer-review-status eller uafhængighed.
Påstandsvurderinger har stabile id'er og egne kildehenvisninger, så en vurdering kan spores til den konkrete tekst eller passage, der bærer den. En evidenskonflikt registreres kun, når to eller flere påstandsvurderinger faktisk overlapper. Direkte konflikt reserveres til vurderinger, der ikke samtidig kan være sande på det relevante punkt; delvist overlap bruges, når kilderne undersøger eller vægter overlappende spørgsmål forskelligt. Uenighed om kliniske eller politiske konsekvenser af samme usikkerhed registreres som fortolkningsuenighed, ikke som modstridende fakta. Konfliktregistrering giver ikke automatisk parterne samme evidensvægt.
Har du fundet en fejl eller en kilde, vi bør undersøge? Se rettelsesloggen og send et rettelsesforslag.
En udtalelses partibetegnelse angiver tilhørsforholdet på tidspunktet for udtalelsen. Aktørprofilen beskriver også relevante partiskift.
Tematællinger bruger fælles betegnelser for overlappende tags. Hver udtalelse tæller højst én gang under hvert tema. Kategorier som beskyttelse, medicinsk risiko og ideologi holdes adskilt.
Siden opdateret · Rettelser og kontakt
