Journalist og kommentator med tilbagevendende transrelateret stof. Hun beskriver selv UK, USA og Canada som et referencefelt og har haft en månedlig klumme i Berlingske. [Dorte Toft 2023][Dorte Toft 2025a][Dorte Toft 2025b]
Profil
Rolle i den dokumenterede udvikling
Dorte Toft er journalist og kommentator og har over flere år gjort transrelaterede spørgsmål til et tilbagevendende arbejdsområde. I sin egen beskrivelse af arbejdet fremhæver hun udviklingen i Storbritannien, USA og Canada som et vigtigt referencefelt og kritiserer samtidig danske mediers behandling af emnet.
Berlingske inviterede ifølge Toft selv hende i 2022 til at skrive en månedlig klumme. Hun afsluttede den faste aftale i februar 2025, men oplyste senere, at samarbejdet blev genoptaget fra august samme år. Projekt Loke behandler dette som dokumentation for vedvarende platforming af en tydelig kønskritisk kommentator, ikke som dokumentation for at Berlingskes redaktion deler alle hendes synspunkter.
Toft beskriver sig desuden som medstifter af Kvinderettigheder.dk. Den forbindelse er relevant, fordi platformen senere optrådte direkte i Folketingets behandling af B47.
“transaktivisme kan trumfe professionalisme – selv i lægeverdenen”
Kontekst og analyse: I en kommentar om British Medical Associations håndtering af Cass Review stiller Toft transaktivisme direkte over for faglighed og professionalisme som konkurrerende kræfter.
Kontekst og analyse: Efter Fonsmarkprisen gentager Toft omkostningsrammen i mere generel form og placerer samtidig sig selv blandt personer, der udsættes for karaktermord og chikane for at rejse sådanne kritikpunkter.
“transideologien – der kommer med en pris for kvinder, sårbare teenagere, ytringsfrihed og det gode sprog”
Kontekst og analyse: Toft beskriver selv dette som den problemstilling, hun gennem seks år har forsøgt at belyse. Omkostningsrammen er dermed ikke kun et enkeltstående argument, men en eksplicit sammenfatning af hendes eget transrelaterede arbejde.
“transbevægelsen koster for kvinder, sårbare unge, ytringsfriheden og det gode sprog”
Kontekst og analyse: Ved lanceringen af Kvinderettigheder.dk beskriver Toft sit stofområde gennem en tilbagevendende omkostningsramme: transbevægelsens krav fremstilles som noget, andre grupper betaler en pris for.
Kontekst og analyse: I omtalen af en retssag gør Toft sin kønsforståelse eksplicit ved kategorisk at beskrive en transkvinde som en mand. Formuleringen er kort, men central for hendes gennemgående skel mellem kønsidentitet og biologisk køn.
“Transaktivister ser ikke med milde øjne på foreslåede ændringer i behandlingssystemet”
Kontekst og analyse: I sin analyse af Cass Review fremstiller Toft transaktivisme som en kraft, der modsætter sig ændringer i behandlingssystemet og som mistænkeliggør bekymring om behandling af børn som transfobi.
“Er for eksempel det at kalde en transkvinde for en mand lig med had eller blot en realitet?”
Kontekst og analyse: I en kommentar om skotsk hadtalelovgivning kobler Toft fejlkønning til ytringsfrihed og formulerer biologisk køn som den mulige “realitet” over for en transkvindes kønsidentitet.
“hensyn til mænd, der “føler” sig som kvinde, trumfer behovet for tryghed”
Kontekst og analyse: Toft fremstiller adgang til omklædningsrum og kvindefængsler som en konflikt mellem kvinders tryghed og hensyn til transkvinder, som hun omtaler som mænd, der føler sig som kvinder.
Dorte Toft offentliggjorde, at hun var indstillet til Berlingskes Fonsmarkpris, og gengav en begrundelse, som fremhævede hendes arbejde om transrelaterede spørgsmål, kvinder og unge. Denne registrering dokumenterer Tofts egen gengivelse af indstillingen. [Dorte Toft 2026]
Dorte Toft oplyste, at hun var vendt tilbage til Berlingske med en månedlig klumme fra august 2025. I samme indlæg beskrev hun detransition, omklædningsrum, retssager om køn og DBU som centrale emner i sit transrelaterede arbejde. [Dorte Toft 2025]
I et indlæg om at stoppe sin faste klumme beskrev Dorte Toft, at Berlingskes daværende debatredaktør Pierre Collignon i 2022 havde inviteret hende til at skrive månedligt for avisen. [Dorte Toft 2025]
Dorte Toft beskrev, at hun i flere år havde fulgt det, hun kalder transideologien, blandt andet ved at studere udviklingen i Storbritannien, USA og Canada, og kritiserede samtidig DR, TV 2 og Politiken for efter hendes vurdering at dække emnet ensidigt. [Dorte Toft 2023]
Toft skrev, at hun i flere år havde fulgt det, hun kalder transideologien, blandt andet ved at studere situationen i Storbritannien, USA og Canada. [Dorte Toft 2023]
Ifølge Tofts egen gengivelse blev hun indstillet til Berlingskes Fonsmarkpris med en begrundelse, der fremhævede hendes arbejde om transrelaterede spørgsmål, kvinder og unge. [Dorte Toft 2026]