Faglig ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens – høringsversion

fagligt høringssvar

Dansk Pædiatrisk Selskab ønsker mere restriktiv og protokolleret ungdomspraksis

Dansk Pædiatrisk Selskab anbefalede i høringen større forsigtighed, en mere restriktiv praksis og mere protokolleret opfølgning for børn og unge. Selskabets svar er en faglig risikovurdering under evidensusikkerhed, ikke et dokumenteret fund af nul-effekt. [Dansk Pædiatrisk Selskab 2025]

fagligt høringssvar

BUP-DK fremhæver både evidensusikkerhed og risiko ved ikke-behandling

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab beskrev evidensen som usikker, men fremhævede samtidig positive observationsfund og sundhedsrisici ved ikke at behandle. Svaret viser, at lav evidenssikkerhed ikke blev omsat til én entydig klinisk anbefaling blandt faglige høringsparter. [Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) 2025]

fagligt høringssvar

DSAM advarer mod et for rigidt toårigt varighedskriterium

Dansk Selskab for Almen Medicin advarede mod, at et foreslået toårigt varighedskriterium kan være for langt for nogle børn og unge. Indvendingen retter sig mod tærsklens kliniske konsekvenser, ikke mod behovet for grundig vurdering. [Dansk Selskab for Almen Medicin 2025]

fagligt høringssvar

Dansk Psykolog Forening afviser autisme som automatisk behandlingsbarriere

Dansk Psykolog Forening fremhævede, at autisme ikke i sig selv bør afskære reel udredning eller behandling. Det er direkte relevant for revisionen af den ældre vejlednings formulering om autisme med særinteresse. [Dansk Psykolog Forening / Høringsportalen 2025]

fagligt høringssvar

Dansk Psykiatrisk Selskab efterlyser særlig forsigtighed ved autisme

Dansk Psykiatrisk Selskab ønskede særlig forsigtighed ved autismespektrumforstyrrelse. Sammenholdt med de øvrige høringssvar dokumenterer det reel faglig uenighed om, hvor meget autisme bør ændre behandlings- og udredningstærsklen. [Dansk Psykiatrisk Selskab 2025]

Klinisk fortolkningsuenighed · Delvist overlap · Uafklaret

Faglige høringssvar vægter samme evidensusikkerhed forskelligt

Både Dansk Pædiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab beskriver betydelig evidensusikkerhed. Førstnævnte lægger vægt på mere restriktiv og protokolleret praksis, mens sidstnævnte samtidig fremhæver positive observationsfund og risici ved ikke-behandling. Uenigheden gælder derfor især de kliniske og politiske konsekvenser af usikkerheden, ikke om evidensen har høj sikkerhed. [Dansk Pædiatrisk Selskab 2025] [Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) 2025]

Koblede påstandsvurderinger: Evidensusikkerheden taler for en mere restriktiv og protokolleret ungdomspraksis. · Evidensusikkerhed udelukker ikke potentielle gevinster ved behandling eller sundhedsrisici ved ikke-behandling.

Klinisk fortolkningsuenighed · Delvist overlap · Uafklaret

Faglige svar er uenige om, hvor meget autisme bør ændre behandlingstærsklen

Dansk Psykolog Forening fremhæver, at autisme ikke i sig selv bør afskære reel udredning eller behandling, mens Dansk Psykiatrisk Selskab efterlyser særlig forsigtighed ved autismespektrumforstyrrelse. Positionerne kan delvist sameksistere, men indebærer forskellig vægtning af autisme i adgangs- og risikovurderingen og registreres derfor som delvist overlappende fortolkningsuenighed, ikke som direkte faktuel modsigelse. [Dansk Psykolog Forening / Høringsportalen 2025] [Dansk Psykiatrisk Selskab 2025]

Koblede påstandsvurderinger: Autisme bør ikke i sig selv afskære reel udredning eller behandling. · Autismespektrumforstyrrelse bør udløse særlig forsigtighed før kønsbekræftende behandling.

dokumenteret faktum

Den gældende vejledning er fortsat fra 2018

Sundhedsstyrelsen henviser fortsat til vejledningen fra august 2018 som den nuværende vejledning. Styrelsen igangsatte en revision i 2023, og høringsudkastet fra 2024 siger selv, at området i dag er et andet sted end i 2018, og at den nyeste viden og erfaring skal beskrives.

Vurdering: En vejlednings alder dokumenterer ikke i sig selv, at indholdet er fagligt forkert. Men den gældende tekst er udformet før blandt andet WPATH SOC8 fra 2022, mens den offentlige revision endnu ikke er afsluttet. Derfor skal konkrete uoverensstemmelser mellem den gældende tekst og nyere viden vurderes punkt for punkt.

[SST 2018] [SST 2025] [SST / FT 2024]

syntese

Livslang hormonbehandling er ikke det samme som irreversible virkninger

CKI's information om hormonbehandling til unge siger kategorisk, at de fysiske ændringer under krydshormoner ikke er reversible, hvis behandlingen afbrydes. Lægehåndbogen beskriver derimod feminiserende hormonbehandling som delvis reversibel: nogle ændringer kan bestå efter ophør, andre kan gå tilbage. Selve behandlingen kan afbrydes, selv om den ofte er tiltænkt et livslangt forløb. Sundhedsstyrelsens revisionsarbejdsgruppe har udtrykkeligt peget på behovet for at skelne mellem 'livslang behandling' og 'livslange effekter'.

Vurdering: Det er en reel begrebsmæssig forskel, ikke en bagatel: 'livslang' angiver forventet varighed, mens 'irreversibel' kun giver mening med angivelse af, hvilken virkning eller hvilket indgreb der ikke kan gøres om. At beskrive hormonbehandling som en samlet 'livslang irreversibel behandling' sammenblander derfor et løbende behandlingsvalg med eventuelt varige følger. CKI's offentlige ungdomstekst hævder ikke direkte, at hormonpræparaterne ikke kan stoppes; den generaliserer derimod om *alle fysiske ændringers* reversibilitet. Det viser, hvorfor præcis effekt-for-effekt-information er vigtig. Sundhedsstyrelsens 2018-vejledning kalder i kirurgiafsnittet indgreb på 'raske organer' for 'irreversible destruktive og konstruktive' og knytter formuleringen til skærpede lægefaglige krav; CKI's voksenmateriale kalder kirurgi 'irreversibel (uden fortrydelse)'. Dette er en bredere institutionel risikoramme, men operationers anatomiske følger må ikke ukritisk overføres til hormonbehandling. Irreversibilitet og fortrydelse omtales også uden for transbehandling, eksempelvis ved sterilisation og fedmekirurgi. Kilderne dokumenterer derfor konkrete upræcise og stærkt risikoindrammede formuleringer, ikke at ordene er forbeholdt transbehandling, at alle HRT-virkninger er reversible, eller at sprogbrugen i sig selv beviser en bestemt behandlingsafgørelse.

[SST 2018] [Rigshospitalet, Center for Kønsidentitet] [Rigshospitalet] [Folketinget / Sundhedsstyrelsen] [Lægehåndbogen, sundhed.dk 2025] [Patienthåndbogen, sundhed.dk 2023] [Region Syddanmark / sundhed.dk 2022]

syntese

Autisme er ikke en generel kontraindikation, men høringen viste reel faglig uenighed

Den gældende vejledning nævner "autisme med særinteresse af relevans for behandlingen" som et muligt psykiatrisk forsigtighedsforhold. Nyere forskning og Dansk Psykolog Forenings høringssvar siger, at autisme ikke i sig selv bør udelukke udredning eller behandling. Dansk Psykiatrisk Selskab og klinikere ved CKI Odense og København efterlyste samtidig i 2025 særlig forsigtighed ved ASF og mere autismespecifik ekspertise.

Vurdering: Uenigheden handler derfor ikke om, hvorvidt autisme kan være klinisk relevant, men om hvor meget diagnosen bør ændre tærsklen for behandling, og hvordan diagnostisk klarhed, samtykkekompetence og støttebehov vurderes. WPATH SOC8 anbefaler konkret differentialdiagnostik og autismekompetence uden at gøre autisme til en generel kontraindikation. CKI-klinikernes bekymring for, at især patienter med ASF senere kan stoppe eller fortryde behandling, beskrives i deres eget høringssvar som klinisk erfaring på et område, hvor evidens endnu mangler. Det kan begrunde et forsknings- og kompetencebehov, men ikke i sig selv en automatisk behandlingsbarriere.

[SST 2018] [WPATH 2022] [Psychiatry Research 2023] [Dansk Psykolog Forening / Høringsportalen 2025] [Dansk Psykiatrisk Selskab 2025] [Klinikere ved CKI Odense og CKI København / Høringsportalen 2025] [Dansk Pædiatrisk Selskab 2025] [SST / FT 2024]

dokumenteret faglig uenighed

Høringssvarene gav ikke én samlet faglig konklusion

De faglige høringssvar fra 2025 peger i forskellige retninger. Dansk Pædiatrisk Selskab ønskede mere restriktiv praksis og mere protokolleret behandling af mindreårige. BUP-DK beskrev evidensen som usikker, men fremhævede både positive observationsfund og sundhedsrisici ved ikke at behandle. DSAM advarede mod, at et toårigt varighedskriterium kan være for langt for nogle børn, mens Dansk Psykolog Forening afviste autisme som en automatisk barriere for reel udredning.

Vurdering: Høringen kan derfor ikke redeligt sammenfattes som en fælles professionel anbefaling om hverken behandlingsstop eller mere liberal adgang. Den dokumenterer uenighed om, hvordan evidensusikkerhed skal omsættes til kliniske tærskler. Særligt BUP-DK viser den evidenslogiske forskel: lav sikkerhed og blandede resultater er ikke det samme som evidens for, at behandling ikke har nytte. Dansk Pædiatrisk Selskab kommer til en mere restriktiv praktisk anbefaling på baggrund af usikkerheden; det er en klinisk risikovurdering, ikke et fund af dokumenteret nul-effekt.

[Høringsportalen / Sundhedsstyrelsen 2024] [Dansk Pædiatrisk Selskab 2025] [Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) 2025] [Dansk Selskab for Almen Medicin 2025] [Dansk Psykolog Forening / Høringsportalen 2025]

dokumenteret faktum

Det kliniske evidensgrundlag kan ikke spores i 2018-vejledningens referenceliste

2018-vejledningens referenceliste består af lovgivning, bekendtgørelser og administrative vejledninger. Den indeholder ingen kliniske studier eller internationale kliniske retningslinjer.

Vurdering: Det dokumenterer ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke brugte klinisk viden i arbejdet med vejledningen. Det betyder derimod, at læseren ikke kan efterprøve den kliniske evidenskæde ud fra dokumentets referencer. Høringsudkastet fra 2024 har en egentlig litteraturliste med nyere kliniske kilder, herunder WPATH SOC8.

[SST 2018] [SST / FT 2024]

afgrænsning

Evidensen for børn og unge er mindre sikker end voksenområdet

Nyere systematiske reviews er enige om, at evidensen for medicinsk behandling af mindreårige i høj grad bygger på observationsstudier, og at langsigtede effekter er usikre. De finder imidlertid ikke alle samme retning: York-reviewet af kønshormoner vurderer, at moderat-kvalitets evidens peger på mulig forbedring af mental sundhed, mens York-reviewet af pubertetsblokkere ikke finder grundlag for en sikker konklusion om mental eller psykosocial effekt.

Vurdering: Projekt Loke behandler derfor ungdomsområdet særskilt fra voksenområdet og outcome for outcome. Pubertetssuppression har en klar fysiologisk effekt og et dokumenteret spørgsmål om knoglemineraltæthed; den psykiske effekt er langt mere usikker. For kønshormoner findes positive mentale signaler, men kausal sikkerhed og langtidsdata er begrænsede. Den korrekte faglige konklusion er ikke, at evidensen er stærk, men heller ikke at reviews ensartet viser ingen nytte.

[SST / FT 2024] [Archives of Disease in Childhood / PubMed 2024a] [Archives of Disease in Childhood / PubMed 2024b] [Acta Paediatrica / PubMed 2023] [WPATH 2022]