Mette Thiesen · Dansk Folkeparti
“to køn – punktum”
Kontekst og analyse: Ved B47's førstebehandling argumenterede Mette Thiesen imod juridisk kønsskifte og beskrev køn som uforanderligt biologisk.
Beslutningsforslag · 2024–25
B47
Begrænsning af retten til juridisk kønsskifte
B47 ville pålægge regeringen at begrænse retten til og muligheden for juridisk kønsskifte mest muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [FT 2024]
Forkastet
32–79endelig afstemning
Fremsat13. november 2024
1. behandling25. februar 2025
Endelig afstemning15. maj 2025
Resultat32 for · 79 imod · 0 hverken/eller
Analyse
Hvorfor sagen er central
Forslaget er et centralt datapunkt, fordi det retter sig direkte mod voksnes adgang til juridisk kønsskifte og blev fremsat i fællesskab af fire partier. Det har samtidig en dokumenteret forhistorie: I august 2023 ændrede Indenrigs- og Sundhedsministeriet praksis for mindreåriges juridiske kønsskifte efter en EMRK-vurdering og genoptog 16 tidligere aldersafviste sager. Mette Thiesen og Mikkel Bjørn rejste derefter ændringen parlamentarisk. B47 blev året efter formuleret som et krav om at begrænse juridisk kønsskifte mest muligt inden for EMRK. Forslaget bruger også fængselssagen, der endte i Højesteret i september 2024. Dommen viser, at juridisk køn ikke automatisk bestemmer fængselsplacering, men Højesterets faktiske placeringsregel var en konkret individuel helheds- og sikkerhedsvurdering, hvor både biologisk køn, kønsidentitet, kriminalitet og risiko indgik. Ved afklædningsvisitation fastslog Højesteret særskilt, at 'køn' i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, som udgangspunkt forstås som biologisk køn. B47's bredere slutning om transpersoners rettigheder går derfor videre end dommens konkrete rækkevidde. Kronologien og dommen dokumenterer politiske reaktioner og retlige grænser; de dokumenterer ikke i sig selv, at praksisændringen forårsagede B47 eller en generel regel om behandling efter biologisk køn på tværs af institutioner.
Omfang · grundtal
Hvor stor er ordningen?
2014–20253.129tildelinger af nyt personnummer
2024/25455ansøgninger
2024/25438tildelinger
Digitaliseringsministeriets nyeste fundne CPR-opgørelse dækker 1. september 2014 til 31. august 2025 og registrerer i alt 3.797 ansøgninger og 3.129 tildelinger. For de seneste seks opgørelsesår var ansøgninger/tildelinger: 326/280 i 2019/20, 423/321 i 2020/21, 425/370 i 2021/22, 448/381 i 2022/23, 471/390 i 2023/24 og 455/438 i 2024/25. Opgørelsen advarer om, at enkelte tidligere tal kan blive korrigeret som følge af manuel sagsbehandling, fejlrettelser og justeringer. [Digitaliseringsministeriet / CPR-kontoret 2025]
Ved B47's førstebehandling oplyste ligestillingsministeren, at 80 af de daværende 2.691 tildelinger frem til 31. august 2024 var efterfulgt af gentildeling af det oprindelige personnummer, hvilket ministeren beskrev som cirka 3 pct. Det er et ældre, særskilt opgørelsestidspunkt og skal ikke genberegnes mod 2025-totalen. Gentildeling af oprindeligt personnummer er desuden ikke i sig selv en fuldstændig måling af alle former for fortrydelse eller utilfredshed. [Miljø- og Ligestillingsministeriet / Folketinget 2025] [FT 2025]
Institutionel praksis · omklædningsrum
Juridisk køn gav ikke automatisk adgang til kvindernes omklædningsrum
Ligebehandlingsnævnet havde allerede før B47 behandlet konkrete konflikter mellem transpersoners ligebehandling og andre brugeres blufærdighed. I 2016 fik en person med juridisk kønsskifte ikke medhold i en klage over henvisning til separat omklædning. I 2023 anvendte nævnet de nyere udtrykkelige beskyttelser af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika: nævnet fandt en formodning om direkte forskelsbehandling, men vurderede, at hensynet til andre gæsters blufærdighed var et legitimt mål, og at familieomklædning i den konkrete sag var en hensigtsmæssig og nødvendig løsning. [Ligebehandlingsnævnet / Retsinformation 2016] [Ligebehandlingsnævnet / Retsinformation 2023] [Ligebehandlingsnævnet / Ankestyrelsen 2024]
Rækkevidde
Afgørelserne viser ikke, at enhver udelukkelse fra et kønsopdelt rum er lovlig, og de må ikke bruges som mål for hvor ofte sådanne konflikter opstår. De viser derimod, at dansk ligestillingsret allerede havde en konkret proportionalitetsmekanisme: juridisk køn eller kønsidentitet tilsidesatte ikke automatisk blufærdighedshensyn, og institutioner stod ikke uden et retligt redskab til at afveje hensynene.
Relateret materiale
Dokumenter brugt i sagen
Forslagsstillere
Liberal Alliance
Sólbjørg Jakobsen
Medforslagsstiller til B47 og ordfører for forslagsstillerne ved fremsættelsen.
Danmarksdemokraterne
Susie Jessen
Danmarksdemokraternes politiske ordfører og tidligere ligestillingsordfører; medforslagsstiller til B47 i 2024.
Det Konservative Folkeparti
Dina Raabjerg
Tidligere konservativ ligestillingsordfører og medforslagsstiller til B12, B47 og B72; bragte i 2025 også en henvendelse fra Dansk Regnbueråd ind i et udvalgsspørgsmål.
Dansk Folkeparti
Mette Thiesen
Medforslagsstiller til B47 og førsteforslagsstiller til B145 for Dansk Folkeparti.
Endelig afstemning
Partier for forslaget
Folketingets afstemningsregistrering viser følgende partigrupper for forslaget. [FT 2025]
Partier imod
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet.
Retorik i debatten
Kim Edberg Andersen · Danmarksdemokraterne
“Karen ... svømmehallen”
Kontekst og analyse: Kim Edberg Andersen brugte en hypotetisk mand, der skifter juridisk køn for at gå i kvinders omklædningsrum, som argument for at stramme reglerne.
Jan E. Jørgensen · Venstre
“ubehagelige og ydmygende situation”
Kontekst og analyse: Jan E. Jørgensen forsvarede den praktiske funktion af juridisk kønsskifte: at transpersoner ikke skal forklare uoverensstemmelser mellem navn, fremtoning og CPR-oplysninger ved eksempelvis paskontrol.
Mette Thiesen · Dansk Folkeparti
“En løgn bliver ikke sand”
Kontekst og analyse: Under B47 bruger Thiesen løgn/sandhed som ramme for juridisk kønsskifte og fremstiller statens juridiske anerkendelse af køn som en faktuel usandhed.
Mette Thiesen · Dansk Folkeparti
“en hamster ikke bliver en guldfisk af at leve i et akvarium”
Kontekst og analyse: Thiesen bruger dyreanalogien til at argumentere for, at juridisk eller social anerkendelse ikke kan ændre biologisk køn. Analogien blev senere kritiseret i Folketinget som grænseoverskridende omtale af en minoritet.
Find passagen: B47, 1. behandling, 25. februar 2025 kl. 17.52. Mette Thiesens korte bemærkning til ligestillingsministeren.
Mette Thiesen · Dansk Folkeparti
“Wokevenstre”
Kontekst og analyse: Thiesen bruger betegnelsen om Venstre under B47 og placerer dermed partiets forsvar for juridisk kønsskifte i en bredere “woke”-konflikt snarere end alene som en konkret administrativ uenighed.
Kim Edberg Andersen · Danmarksdemokraterne
“tildelt en virkelighed”
Kontekst og analyse: Edberg Andersen vendte formuleringen om tildelt køn til en påstand om, at biologisk køn ved fødslen er en uomgængelig social og juridisk virkelighed.
Sólbjørg Jakobsen · Liberal Alliance
“skadelige tendenser”
Kontekst og analyse: Jakobsen beskrev den internationale udvikling omkring juridisk køn som noget Danmark burde stå imod og forsøge at påvirke internationalt.
Siden opdateret · Rettelser og kontakt