Staten og offentlige myndigheder skal kun anerkende to køn
B145 foreslog at afskaffe juridisk kønsskifte og X som kønsbetegnelse i pas, stoppe offentligt finansieret transitionbehandling og ændre myndigheders, institutioners og offentligt finansierede organisationers kønspraksis. [FT 2025]
BortfaldetIngenendelig afstemning
Fremsat27. februar 2025
1. behandling2. maj 2025
Videre forløbBortfaldet
Endelig afstemningIngen
Analyse
Hvorfor sagen er central
B145 udvider dagsordenen markant fra afgrænsede spørgsmål om mindreåriges behandling og B47s juridiske kønsskifte til voksnes sundhedsbehandling, pas, offentlige institutioner og en gennemgang af lovgivningen. Forslaget blev alene fremsat af DF-medlemmer og bortfaldt uden endelig afstemning; det kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at de øvrige partier bag B47 støttede hele dette program.
Kontekst og analyse: Carl Valentin kritiserede B145 som del af en bredere populistisk udvikling og sagde, at transpersoner og andre minoriteter blev brugt politisk til at skabe opmærksomhed.
“Tværtimod er det transpersoner, der er udsatte og truede. Derfor synes jeg, at vores opgave er at beskytte dem.”
Kontekst og analyse: Rosa Lund afviste B145 og vendte trusselsrammen om: transpersoner er efter hendes argument ikke en trussel mod andre, men selv en udsat gruppe, som politikere bør beskytte.
Kontekst og analyse: Samira Nawa kritiserede Mette Thiesens hamster/guldfisk-sammenligning og beskrev måden at omtale transpersoner på som grænseoverskridende.
Kontekst og analyse: Under B145 gør Thiesen sin kønsforståelse eksplicit: en transkvindes sociale liv og navn kan accepteres, men kønskategorien afvises og erstattes med biologisk køn.
Kontekst og analyse: Thiesen fremstiller transrelaterede institutionelle ændringer som resultat af en ideologisk “infektion”. Dermed udvides kritikken fra konkrete regler til et billede af samfundsmæssig ideologisk gennemtrængning.
Kontekst og analyse: I B145-debatten beskriver Thiesen hormonbehandling af mindreårige med stærkt fysisk skade-sprog og kobler behandlingen til voksnes politiske ideologi.
Kontekst og analyse: Under B145 brugte Susie Jessen Normstormerne som eksempel og hævdede, at børn blev presset til at acceptere flere køn. Uddannelsessporet blev dermed koblet direkte til den bredere debat om statens kønsforståelse og behandling af børn.
Kontekst og analyse: B145 formaliserede en bredere DF-ramme end behandlingsspørgsmålet alene: staten og offentlige myndigheder skulle bygge deres praksis på en biologisk kønsforståelse, og juridisk kønsskifte skulle afskaffes.